Projektleder med fokus på varmeakkumulering
Vil du være med til at drive udviklingen af fremtidens fjernvarme? Kan du være i kompleksitet og navigere i forandringer og styre projektsikkert i mål? Vi søger en erfaren projektleder til Strategiske Anlægsprojekter, hvor du får en central rolle i etableringen af nye energiproducerende anlæg.
Om stillingen
Du bliver en del af Strategiske Anlægsprojekter og får ansvar som delprojektleder på større tekniske anlægsprojekter. Dit fokus vil være akkumuleringstankene der placeres i forbindelse med luft-til-vand varmepumper.
Dine opgaver
Du kommer til at varetage en række delprojekter, hvor opgaverne bl.a. omfatter:
- Lede projektet fra idé til idriftsættelse og overdragelse til drift
- Sikre udarbejdelse af projektgrundlag, budgetter og beslutningsoplæg
- Sikre styring af tid, økonomi, kvalitet og risici
- Gennemføre projektering, udbud, kontrahering og opfølgning på rådgiver
- Koordinere samarbejde med interne og eksterne interessenter
- Sikre fremdrift, rapportering og overholdelse af Kredsløbs projektmodel og governance
- Gennemføre byggeledelse, projektledelse og opfølgning på entreprenører under udførelsesfase
Dine første projekter
- Der er 3 delprojekter, som du bliver en del af fra din første dag på arbejde: Kredsløbs luft til vand varmepumpeprojekter placeret på 3 forskellige lokationer rundt om Aarhus. Du bliver delprojektleder på akkumuleringstankene med et samlet volumen på 100.000 m3 og skal bl.a. sikre at tekniske dispositions- og projektforslag og projektering i et komplekst fjernvarmesystem håndteres rettidigt og med rette kvalitet i samspil med rådgivere og vores egen driftsafdeling.
- Projekterne skal føres ud i livet med dig som primær ansvarlig for projekt- og byggeledelsen.
Din profil
Vi forestiller os, at du er ingeniør eller har en tilsvarende teknisk uddannelse. Dette kombineret med:
- 5-10 års erfaring med projektledelse af tekniske anlægsprojekter
- Struktureret og analytisk med stærkt overblik
- Dygtig til at lede teams og skabe gode samarbejdsrelationer
Vi tilbyder
En central rolle i et strategisk vigtigt projekt med stor betydning for den grønne omstilling – og mulighed for at præge fremtidens energiløsninger. Og ikke mindst en fantastisk arbejdsplads, der bygger på høj faglighed, lysten til at gøre en forskel og godt humør.
Har du en grøn indstilling?
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 10. juli 2026. Vi behandler ansøgningerne løbende.
Du er velkommen til at kontakte Peter Fischer-Jensen på mail pefj@kredslob.dk, hvis du vil vide mere om stillingen. Forventet tiltrædelse september/oktober 2026 eller før hvis det er en mulighed.
Her former din indstilling den grønne omstilling
Velkommen til en hverdag, hvor formål, fællesskab og fleksibilitet går hånd-i-hånd med forretning – og hvor din grønne indstilling spiller en afgørende rolle for den grønne omstilling. Vi løfter hverdagens forsyningskritiske opgaver og udvikler løsninger, der danner løftestang til en grønnere fremtid. Så uanset, om du arbejder fra en kontorstol, en kassevogn eller et kontrolrum, bidrager du til en mærkbar forskel. For dig selv, byen og fremtiden