Driftsoperatør til Energianlæg Skanderborg
Har du hænderne skruet rigtigt på, og kan du godt lidt at drifte, vedligeholde og reparere? Vil du være en del af teamet som holder vores affaldsenergianlæg i Skanderborg kørerende? Så er du måske den, vi står og mangler!
Bliv en del af en dynamisk hverdag
Kredsløb driver både vores mindre anlæg i Skanderborg og et af landets største affaldsenergi- og biomassefyrede kraftvarmeværk og har ansvaret for, at vi producerer og leverer el og fjernvarme så effektivt som muligt.
Du bliver tilknyttet vores team af dygtige og engagerede driftsoperatører, som drifter vores affaldsenergianlæg i Skanderborg. Drift gennem rundering, fejlsøgning, vedligehold og reparationer.
Dine opgaver og succeskriterier
Det vigtigste er, at du har et godt overblik og forstår til tider komplicerede processer, da arbejdet er varierende, og nogen opgaver kan kræve hurtig indgriben. Dit primære arbejdsområde vil være at sikre optimal drift af vores anlæg i samarbejde med andre driftsoperatører i selvledende teams. Med optimal drift skal forstås et samspil mellem sikkerhed, miljø, teknik og økonomi.
Arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte:
- Betjening og drift af anlæg på skiftehold.
- Overvågning fra kontrolrum og kørsel med kran.
- Deltagelse i reparation of vedligehold
- Sikring Miljø og Arbejdsmiljø, herunder egen såvel som kollegers, kunders og gæsters sikkerhed på anlægget
- Medvirke til fejlfinding, drift og renholdelse af anlæg.
- Kvalitetskontrol.
- Deltagelse i forbedringsarbejde og afprøvning af nye idéer
- Aktiv indsats for at minimere nedetid
- Øvrigt forefaldende arbejde.
Produktionen kører døgnet rundt, og derfor arbejder vi med skiftehold. Som driftsoperatør bliver du en del af et fast vagthold og indgår i 6 ugers rul med 3-holdskift, med vagt hver anden weekend.
Vi leder efter dig
Der kan arbejde selvstændigt og har en evne til at bevare overblikket, også når det går stærkt. Du er fleksibel, imødekommende og har et godt humør. Der vil være arbejde både i højder og i varme omgivelser. Du skal af og til være klar til fysisk krævende opgaver.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har en baggrund som håndværker, fx elektriker, mekaniker, smed eller maskinmester.
- Med fordel har kendskab til tekniske anlæg, der skal køre alle årets dage.
- Har kedelpassercertifikat eller er villig til at tage det.
- Har kørekort B og truckkort.
- Har almindeligt kendskab til IT, dvs. kan bruge Outlook og Excel og har mod på at lære vores systemer at kende.
Kredsløb som arbejdsplads
Hos os får du en attraktiv stilling, hvor du bliver en del af en drift, hvor vi er stolte af at håndtere affald og levere varme til Aarhus og omegn. Vi er en virksomhed med fart på og helt fremme i udviklingen, hvor ikke to dage er ens.
Vil du være en del af produktionen i Kredsløb?
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest søndag den 3. august 2025. Vi kigger ansøgningerne igennem løbende og lukker stillingen, så snart den rette kandidat er fundet
Du er velkommen til at kontakte teamleder Bo Algrensen på 2488 6532, hvis du vil vide mere om stillingen. Forventet tiltrædelse vil være 1. september.
Stillingen er fuldtid og aflønnes efter Industriens overenskomst.
Arbejdssted er Norgesvej 13A, 8660 Skanderborg.
Vi ser frem til at høre fra dig!