Studentermedhjælper til HR

Er du studerende og brænder for at få et forspring inden for HR? Vil du bidrage og udvikle dig i en virksomhed, hvor bæredygtighed er højt på dagsordenen? Så har vi en spændende mulighed til dig. 

Bliv en del af fremtidens forsyning 
Kredsløb arbejder for fremtidens bæredygtige løsninger inden for energi, varme og genbrug med ambitionen om at skabe værdi for både klimaet og bysamfundet. Vi har en ambitiøs og indflydelsesrig HR-afdeling med fokus på effektive HR-processer og professionel sparring med ledere. 

Vi søger en engageret studentermedhjælper, som bliver en vigtig del af dagligdag. Du får praktisk erfaring med en bred vifte af HR-opgaver og bliver inddraget i vores centrale HR-processer. 

Dine opgaver 

Du vil primært understøtte vores HR-partnere og HR-konsulenter med administrative opgaver og koordinering. Derudover får du ansvar for koordinering af karrieremesser, samarbejde med uddannelsesinstitutioner samt udvikling af indhold til sociale medier og vores karrieresite. Afhængigt af dine faglige interesser kan du få egne ansvarsområder. 

Du kommer blandt andet til at arbejde med: 

  • Administrative ad hoc-opgaver, herunder registrering, udtræk og vedligeholdelse af HR-masterdata.  
  • Registrering af kursuscertifikater i vores HR-system.  
  • Bidrag til onboarding- og offboarding processer.  
  • Planlægning og koordinering af karrieremesser og andre aktiviteter rettet mod studerende samt samarbejde med uddannelsesinstitutioner.  
  • Opdatering og udvikling af vores karrieresite.  
  • Diverse ad hoc-opgaver.  

Stillingen er på cirka 8 timer om ugen, og arbejdstiden kan tilrettelægges fleksibelt efter aftale. 

Din profil 
Vi søger en studentermedhjælper, der er initiativrig og trives med at arbejde selvstændigt. Du er struktureret, tager ansvar og formår at bevare overblikket – også når der er mange opgaver i gang samtidig. 

Vi sørger for en grundig oplæring, så du kommer godt fra start, og vi håber, at du har lyst til at gribe nye udfordringer, når de opstår. 

Det er vigtigt for os, at du: 

  • Studerer på en relevant videregående uddannelse med interesse for HR.  
  • Har minimum halvandet år tilbage af din studietid.  
  • Er fortrolig med Microsoft Office-pakken og har gode IT-kompetencer.  
  • Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner.  

Studiejob hos Kredsløb 
Som forsyningsvirksomhed arbejder vi målrettet med bæredygtig udvikling af energiforsyningen og løsninger inden for cirkulær økonomi. Vi omsætter ambitioner til handling og har fokus på både faglig og personlig udvikling. 

Vil du være en del af den grønne omstilling? 
Så send din ansøgning til os hurtigst muligt og senest den 14. juni 2026. Vi kalder løbende ind til samtaler og tager jobbet ned når et passende ansøgerfelt er fundet. 
 
Forventet tiltrædelse vil være hurtigst muligt. 
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR partner Tora Krogh Thisen på tkth@kredslob.dk 
 
Arbejdssted: Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand. 
 
Vi ser frem til at høre fra dig! 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Tora Agnete Maria Krogh Thisen HR-partner
Stillingstype: Deltid
Hvem er Kredsløb?: Kredsløb arbejder for fremtidens bæredygtige løsninger inden for energi, varme og genbrug. Det er vores ansvar, at så meget affald fra 170.000 husstande som muligt bliver genanvendt, så vi sparer på klodens naturlige ressourcer og råstoffer. Vi leverer også fjernvarme til 95 % af indbyggerne i Aarhus. Fjernvarmen er klimavenlig og produceres af vedvarende energikilder som f.eks. havvand, overskudsvarme, halm og vind. Kredsløb er en selvstændig koncern på otte selskaber ejet af Aarhus Kommune, vi er mere end 500 medarbejdere og har en omsætning på over 2 milliarder kr. Læs mere på https://www.kredslob.dk/
Kredsløb
Karen Blixens Boulevard 7
Telefon 77 88 10 10
CVR-nummer: 40844244
www.kredslob.dk