Projektleder til bygge- og anlægsprojekter

Brænder du for at udvikle din faglighed og selvstændigt have ansvar for tekniske bygge- og anlægsprojekter fra a-z? Har du flair for teknik og det helt store overblik, og vil du med på en udviklingsrejse mod fremtidens forsyningsselskab? Så kom og bliv en del af vores hold af stærke projektledere i Nyanlæg & Renovering.

Bliv en del af en dynamisk hverdag
Aarhus skal være CO2-neutral i 2030. Derfor arbejder Kredsløb hele tiden på at udvikle nye løsninger, der gør en forskel for både klimaet og vores kunder. Det skal være nemt at være grøn. Vi søger en projektleder, der har lyst til at arbejde i en alsidig organisation med stor indflydelse på måden, vi arbejder på.

Du bliver en del af afdelingen Nyanlæg & Renovering, som består af 18 dygtige medarbejdere, der arbejder med anlægsprojekter.
Afdelingens opgaver omfatter primært anlæg af ledninger til fjernvarme og fjernkøl, samt byggeri og ombygninger af tekniske anlæg. Afdelingen løser også opgaver indenfor projektledelse af tværfaglige projekter på tværs af organisationen.

Du får en god bredde i din opgaveportefølje og bliver en del af den faglige sparring både med dine nærmeste kollegaer og i hele afdelingen Anlægsprojekter.

Dine opgaver og succeskriterier
Dit primære ansvar er at stå for projekt- og byggeledelsen af projektet fra start til slut, og du skal have fokus på samarbejde (internt og eksternt), fremdrift, interessenthåndtering og have styr på økonomien. Du skal desuden have lyst til at bruge en stor del af din tid på byggeledelse og tilsyn på byggepladsen pga. opgavernes komplekse karakter.

Dine projekter kan spænde over mindre tekniske ombygninger af vores anlæg, etablering af nye tekniske byggerier samt anlæg af ledninger i jord. Din første opgave vil være anlæg af fjernkøleledninger i midtbyen. Vi har desuden nye tekniske anlæg til snarlig udførsel. 

Dine arbejdsopgaver vil omfatte projekt- og byggeledelse af anlægsprojekter, herunder:

  • Udarbejdelse af udbudsmateriale
  • Dialog med leverandører, rådgivere og entreprenører
  • Kontraktstyring
  • Mødeledelse af bygge- og sikkerhedsmøder
  • Byggeledelse og tilsyn
  • Sikre det gode samarbejde i projektteamet
  • Sikre fremdriften på projektet
  • Økonomistyring og -opfølgning

Din profil
Du trives i rollen som projektleder og har fokus på balancen mellem god kvalitet og arbejdsmiljø samt økonomi i projekterne. Det er vigtigt, at du er robust og vedholdende, også når projekterne møder udfordringer undervejs.
Du er en dygtig projektleder, der har godt styr på de gængse værktøjer indenfor projektledelse, og det falder dig naturligt at gå forrest på dine projekter.
Du er god til at kommunikere både i skrift og tale, og med alle typer mennesker: Med kunder, entreprenører, rådgivere, myndigheder og kollegaer på tværs af Kredsløb.
Du har erfaring – og lyst til – at begå dig på en byggeplads.

For at få succes i stillingen skal du have:

  • En relevant uddannelse fx anlægs- eller bygningsingeniør eller bygningskonstruktør
  • Erfaring med ledelse af tekniske projekter, både i projekterings- og udførelsesfasen
  • Erfaring med komplekse ledningsopgaver i jord
  • Relevant projektlederuddannelse

Desuden kan det være en fordel, at du har:

  • Erfaring med udarbejdelse af udbud samt kontraktstyring
  • Erfaring med at lede arbejde i Aarhus midtby eller tilsvarende steder, hvor trafikhåndtering, myndighedsbehandling etc. er komplekst.

Kredsløb som arbejdsplads 
Hos os får du en varieret og udfordrende hverdag med mulighed for at sætte et reelt og innovativt aftryk på den grønne omstilling i Aarhus. Du får stor indflydelse på dine opgaver og et job med mening, hvor det du laver, påvirker hverdagen for alle, der bor og arbejder i Aarhus Kommune. 

Vi er en driftsvirksomhed, så når vi arbejder ambitiøst med vores mål om bæredygtig udvikling af energiforsyning og løsninger inden for cirkulær økonomi, er vi hurtige til at sætte handling bag ordene. 

Vil du være med i den grønne omstilling?  
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 4. august 2024. Vi behandler ansøgninger løbende.  

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Janne Ørskov på telefon 4185 5860, hvis du vil vide mere om stillingen. Forventet tiltrædelse senest den 1. oktober 2024.  

Stillingen er fuldtid og aflønnes efter kvalifikationer.  
Arbejdssted: Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand   

Vi ser frem til at høre fra dig! 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Janne Ørskov Afdelingsleder
Stillingstype: Fuldtid
Hvem er Kredsløb?: Hvem er Kredsløb? Kredsløb arbejder for fremtidens bæredygtige løsninger inden for energi, varme og genbrug. Det er vores ansvar, at så meget affald fra 170.000 husstande som muligt bliver genanvendt, så vi sparer på klodens naturlige ressourcer og råstoffer. Vi leverer også fjernvarme til 95 % af indbyggerne i Aarhus. Fjernvarmen er klimavenlig og produceres af vedvarende energikilder som f.eks. havvand, overskudsvarme, halm og vind. Kredsløb er en selvstændig koncern på otte selskaber ejet af Aarhus Kommune, vi er mere end 500 medarbejdere og har en omsætning på over 2 milliarder kr. Læs mere på https://www.kredslob.dk/
Kredsløb
Karen Blixens Boulevard 7
Telefon 77 88 10 10
CVR-nummer: 40844244
www.kredslob.dk