Genbrugsvejleder til vores genbrugsstationer

Vi søger en serviceminded og udadvendt genbrugsvejleder til vores genbrugsstationer hos Kredsløb. Som genbrugsvejleder vil du spille en vigtig rolle i vores bestræbelser på at fremme bæredygtighed og genbrug.

Bliv en del af en dynamisk hverdag
Kredsløb arbejder for fremtidens bæredygtige løsninger inden for energi, varme og genbrug. For vores genbrugsstationer betyder det, at vi skal sikre en høj grad af genbrug og genanvendelse, og vi udvikler os derfor løbende. Vi søger nye medarbejdere der trives i spændet mellem daglige drift og nye typer af opgaver. 

Som genbrugsvejleder har du en afgørende betydning for den gode kundeoplevelse for vores 1,5 millioner besøgende hvert år. Det kræver, at du er opsøgende og kan skabe en god dialog om sortering af affaldet, samtidig med at du sørger for, at pladsen altid er pæn og ryddelig. Du bliver selvfølgelig klædt godt på til at vejlede vores kunder. En del af de daglige opgaver vil bestå i at læsse vores eksterne vognmænd med blandt andet vores gummiged, grave maskine og/eller gaffeltruck.

Du vil blive en del af et engageret team på en af vores seks genbrugsstationer, men du skal også være klar til at afløse på de øvrige genbrugsstationer. 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Vejledning af vores kunder, som både er private borgere og virksomheder i korrekt sortering af det materiale/affald, de afleverer på genbrugsstationen. Dette vil især være med et fokus på genbrug. 
  • Betjening og servicering af de maskiner genbrugsstationen råder over.
  • Renholdelse og vedligeholdelse af arealer, bygninger og maskiner.
  • Kontakt til de transportører, der kører affald fra genbrugsstationerne.

Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer ugentligt og placeres efter aftale med lederen.
Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet fra kl. 6.30-18.30 på hverdage og 9.30-17.30 lørdag, søndag og helligdage året rundt. Vagtplanerne indebærer arbejde hver 3. weekend.

Din profil 
Vi forestiller os at du er en serviceminded og imødekommende person, der trives med den direkte kontakt med vores kunder. Du er fleksibel og tager imod nye opgaver med et godt humør, og som er klar på en aktiv arbejdsdag udendørs i al slags vejr.

 Vi lægger vægt på følgende:

  • Erfaring med kundekontakt
  • Har et kørekort
  • Har et truckcertifikat, eller ønsker at tage det. 
  • Almindeligt kendskab til IT, dvs. kan bruge Outlook

Vil du være med i den grønne omstilling?
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 8. september 2025. Vi kigger ansøgningerne igennem løbende og lukker stillingen, så snart den rette kandidat er fundet. 

Du er velkommen til at kontakte teamleder Frank Henriksen på 5118 0769 eller teamleder Ole Fischer på 4185 9125, hvis du vil vide mere om stillingen. Forventet tiltrædelse snarest.

Stillingen er fuldtid og aflønnes efter DI. 

Arbejdssted bliver enten: Genbrugsstationerne Viby, Brabrand eller Risskov.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Frank Henriksen Teamleder
Stillingstype: Fuldtid
Hvem er Kredsløb?: Kredsløb arbejder for fremtidens bæredygtige løsninger inden for energi, varme og genbrug. Det er vores ansvar, at så meget affald fra 170.000 husstande som muligt bliver genanvendt, så vi sparer på klodens naturlige ressourcer og råstoffer. Vi leverer også fjernvarme til 95 % af indbyggerne i Aarhus. Fjernvarmen er klimavenlig og produceres af vedvarende energikilder som f.eks. havvand, overskudsvarme, halm og vind. Kredsløb er en selvstændig koncern på otte selskaber ejet af Aarhus Kommune, vi er mere end 500 medarbejdere og har en omsætning på over 2 milliarder kr. Læs mere på https://www.kredslob.dk/
Kredsløb
Karen Blixens Boulevard 7
Telefon 77 88 10 10
CVR-nummer: 40844244
www.kredslob.dk