Kunne du tænke dig at spille en vigtig rolle i at fremme bæredygtighed og genbrug?
Hvis du kan lide at være ude i den friske luft og få gået en masse skridt mens du vejleder vores kunder, så er det her jobbet for dig. Du får en alsidig hverdag, hvor drift giver dig stabilitet, mens genbrugsagendaen hele tiden udvikler sig og giver dig ny viden at dele.
”Du kommer til at vejlede vores kunder i at sortere korrekt, så vi kan få nogle gode produkter ud til vores aftagere. Det tager noget tid at lære det hele, og vi skal nok tage rigtig godt imod dig og lære dig grundigt op gennem sidemandsoplæring,” fortæller Frank Henriksen, teamleder, Affald & Genbrug.
Bliv en del af Genbrugsstation Brabrand
Kredsløb arbejder for fremtidens bæredygtige løsninger inden for energi, varme og genbrug. For vores genbrugsstationer betyder det, at vi skal sikre en høj grad af genbrug og genanvendelse, og vi udvikler os derfor løbende.
På Genbrugsstation Brabrand er vi 9 kolleger, som sikrer korrekt sortering af affald. Vi arbejder med vagtplaner, og det betyder, at du arbejder med et fast hold hver 3. weekend 9.30-17.30. I hverdagene arbejder vi fra kl.06.00 - 18.30, og mandag/tirsdag er vi alle på pladsen og har tavlemøde, hvor vi drøfter, hvad der rør sig. Vi står desuden klar, hvis der skal afløses på de øvrige genbrugsstationer.
Skab en god kundeoplevelse
Som genbrugsvejleder har du en afgørende betydning for den gode kundeoplevelse for vores 1,5 millioner besøgende hvert år. Du arbejder 37 timer om ugen i en opsøgende rolle, hvor du skaber god dialog om sortering af affaldet, samtidig med at du sørger for, at pladsen altid er pæn og ryddelig.
Du kommer bl.a. til at:
Du vil udelivet og kontakten med kunderne
Som person er du serviceminded og imødekommende og kan lide den direkte kontakt med kunder. Du tager imod nye opgaver med et godt humør og er klar på en aktiv arbejdsdag udendørs i al slags vejr, hvor opgaverne kan variere.
Endelig forestiller vi os, at du:
Stillingen er fuldtid og aflønnes efter DI.
Har du en grøn indstilling?
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 8. september 2026. Vi behandler ansøgningerne løbende.
Du er velkommen til at kontakte teamleder Jacob Mannemar Rasmussen på 2124 9718 hvis du vil vide mere om stillingen. Forventet tiltrædelse 1. oktober 2026.
Her former din indstilling den grønne omstilling
Velkommen til en hverdag, hvor formål, fællesskab og fleksibilitet hånd-i-hånd med forretning – og hvor din grønne indstilling spiller en afgørende rolle for den grønne omstilling. Vi løfter hverdagens forsyningskritiske opgaver og udvikler løsninger, der danner løftestang til en grønnere fremtid. Så uanset, om du arbejder fra en kontorstol, en kassevogn eller et kontrolrum, bidrager du til en mærkbar forskel. For dig selv, byen og fremtiden.